Metoder

Jeg benytter mig bl.a. af:

1. Den ICF-certificerede life- og teamcoaching
fra Sofia Manning, som jeg bruger både individuelt og i teams. Vi arbejder med de forhindringer, mønstre og konsekvenser, der kan være sten på vejen i forhold til at nå dit mål.
I arbejdet bruger jeg bl.a. Livshjulet, Værdiafklaring, Big Minds og personlige Vision Boards.

  • Livshjulet er et værktøj til at skabe overblik og gøre status over et eller flere områder i livet, fx parforholdet, karrieren, et projekt, sundhed eller familien.
    De fleste coachingsessioner vil naturligt starte her, så du får overblik og indsigt i din situation.
    Gennem arbejdet med livshjulet anskueliggøres, hvilke områder, der fungerer godt og hvilke områder, der trænger til dit særlige fokus.
    Livshjulet kan også bruges, hvis du ønsker at lave et månedligt eller årligt ”360°’s-tjek”, hvor du gør status over dit liv, som det ser ud lige nu.
  • Værdiafklaring handler om dine ønsker eller mål på et følelsesmæssigt niveau. Vi finder frem til de grundværdier, du ønsker at føle mest i dit liv, og som skal være ledetråden for, hvordan du fremadrettet vil leve dit liv.
  • Big Mind er udviklet i 1999 af Genpo Roshi og er et særdeles effektivt og dybdegående selvudviklingsværktøj, der hjælper dig med at komme i kontakt med flere sider af dig selv, når du skal træffe store og små beslutninger.
    Big Mind kan hjælpe dig med at lytte til og forstå de mange indre stemmer og perspektiver, som vi alle har i os. Det skaber større adgang til dine indre ressourcer.
    En vigtig pointe i Big Mind er, – at vi HAR stemmer – vi ER ikke vores stemmer.
  • Vision Boards kan bruges, når du lægger planer for dine fremtidsdrømme og vil handle på dem. Ved at visualisere dine drømme og finde dit “WHY”, kommer du godt i gang med at skabe processen, der kan skabe forandringer i dit liv.
    Dit “WHY” handler om hvorfor du gør det, du gør, om hvad der driver dig.

2. Den mere arbejdsrelaterede systemiske coaching, hvor jeg især bruger Appreciative Inquiry (AI) og Karl Tomms teorier.

  • Appreciative Inquiry (AI) blev lanceret i 1987 af Cooperrider og Srivastva og sætter fokus på det, der virker, samt på ressourcer, muligheder og styrker hos individer og organisationer. Den danske version af modellen hedder 5F-modellen. AI arbejder med udgangspunkt i de gode historier og erfaringer, der kan udvikle positive fremtidsperspektiver og handlemuligheder.

  • Karl Tomms spørgsmålsmodel er en metode under den Systemisk Anerkendende Tilgang. Det handler overordnet om, at vi med forskellige spørgsmålstyper skaber gode og udviklende dialoger.
    Derudover kan man med metoden også arbejde med metaspørgsmål, hvor man har fokus på konteksten for samtalen, refleksion under selve samtalens forløb og evaluering af samtalen.