Businesscoaching

Businesscoaching

Er for firmaer eller til dig, der føler:

  • noget er gået i hårdknude i dit arbejdsliv, og du har brug for sparring
  • der er små irritationer, der efterhånden fylder så meget, at du er ved at miste arbejdsglæden
  • du har brug for hjælp til at få et godt arbejdsliv
  • du oplever konflikter på din arbejdsplads, eller forsøger at undgå dem.

Konfliktløsning

Ballade, gnidning, uoverensstemmelse, skænderi, irritation, skuffelse….
Kært barn har mange navne!
Uanset, hvad du kalder det, gælder det, at jo tidligere man tager hånd om en ”konflikt”, desto bedre løses den.
Mange konflikter er tidskrævende for et firma, og det giver ofte lav arbejdsglæde.
For at kunne handle og ændre på konflikter, er det nødvendigt først at analysere og forstå problematikken og de menneskelige handlinger, der ligger bag.
Konflikter kan være dynamiske, igangsættende og udviklende for en arbejdsplads, men det kræver, at man tør arbejde med dem og gå vejen sammen.

Jeg kan tilbyde:

  • at observere, analysere og lave individ- og teamcoaching, der udvikler teamet.
  • at lave oplæg, der skaber indsigt i, hvad der skaber konflikter på arbejdspladser, hvordan man kan løse dem og om de forskellige roller, vi har i konflikten, uanset om vi er konfliktsøgende, konfliktsky eller noget midt imellem.

Observationer

Foregår der ting, I ikke kan gennemskue på arbejdspladsen eller i undervisningslokalet, kan jeg med min erfaring som underviser og vejleder, lave nøjagtige observationer, der efterfølgende kan analyseres, og jeg kan vejlede ud fra dem. Gennem coaching kan jeg efterfølgende tilbyde de involverede parter at finde frem til værktøjer, der kan skabe forandring.